Sorte bukser

Filter
15 produkter

15 produkter


STORT UDVALG AF SORTE BUKSER TIL DAME

Hvis der er noget, som du bare må have i dit klædeskab, er det et par sorte bukser. Du kan sætte dem sammen med stort set alt, og du kan bruge dem i såvel en formel som afslappet sammenhæng. Det er det item, du kan række ud efter igen og igen, og som hjælper dig med at undgå mange tøjkriser.

De sorte bukser er altså et virkeligt alsidigt stykke tøj, og vi vil næsten mene, at du faktisk kan style dem med alt. Så tilføj dem til dit klædeskab og par dem med lige, hvad du har lyst til. Vi garanterer dig for, at du vil se stilfuld ud – lige meget hvad du gør.

Her på siden har vi samlet vores udvalg af sorte bukser. Du finder lækre bukser i god kvalitet, som vi garanterer også er behagelige at have på hele dagen. Flere af vores sorte bukser har lidt vidde i benene og er højtaljede. For det er det look, som vi selv elsker og finder mest behageligt. Dem kan du nemlig både style med et par sneakers, et par hæle eller endda et par støvler. Du kan også style bukserne med en fin og enkel crop top, eller du kan smide en af vores behagelige sweatshirts over for et mere afslappet og casual look.

SORTE BUKSER: DET PAR BUKSER, SOM DU BARE MÅ HAVE I KLÆDESKABET

Uanset om du studerer, arbejder på kontor, hvor dresscoden er ‘business-casual’, eller arbejder hjemmefra, kan dét at eje et par simple sorte bukser hjælpe dig med at føle dig pæn og stilfuld – og det kan gøre det meget lettere at klæde dig på hver dag. Men som med jeans er der mange muligheder derude, når vi snakker sorte bukser til dame, og det kan være svært at finde det helt perfekte par.

Et par pæne sorte bukser er altså et absolut musthave til professionel og personlig brug. Mørke bukser er en perfekt kombination af moderne og formel, og det bedste er, at du kan finde en lang række forskellige stilarter og snit, så du kan vælge det par, der bedst passer til din kropstype og stil.

Et par sorte bukser er det mest populære valg til arbejdet, men alligevel er de så alsidige, at de også kan bruges til en middag eller et møde med venner. Når du parrer dem med en fin bluse fra Venderby’s og enten et par hæle eller et par lækre sneakers, er resultatet fejlfrit – men alligevel behageligt.


VI SIKRER DIG DET PERFEKTE PAR SORTE BUKSER TIL DAME

Venderby’s opstod, da Mille Venderby ofte stod og manglede et par bukser, der havde ‘det perfekte fit’. Hun kunne aldrig rigtigt finde et par bukser, som sad godt hele dagen, og så endte det ofte med, at hun ikke gad have dem på. For vi kender alle sammen godt, hvor irriterende det er at bære et par bukser, der ikke helt sidder, som de skal – her føler man sig nemlig hverken moderigtig eller særligt godt tilpas. Det ville vi hos Venderby’s gøre noget ved.

Derfor skabte vi et par bukser, der sad som en drøm, og det er sidenhen blevet til et stort onlineunivers, hvor du kan klikke lækre styles hjem, som følger alle tidens trends og tendenser. Vi startede med at skabe et par sorte bukser, og sidenhen har vi designet mange par bukser, som sidder behageligt hele dagen, samtidig med at du ligner et modeikon. Vi elsker et par enkle og fashionable sorte bukser, og det er typisk dem, vi rækker ud efter, hvis vi står opgivende over for klædeskabet og ikke rigtigt ved, hvad vi skal have på. Bestil dit yndlingspar hjem her fra siden og giv dig selv den samme sikkerhed.

SÅDAN STYLER DU DINE BUKSER I SORT

Leder du efter et par pæne sorte bukser, som du kan bære på arbejde? Arbejdstøj er generelt lidt mere formelt end almindeligt hverdagstøj, og her er et par sorte bukser perfekte at have i garderoben. At det skal være mere formelt, betyder ikke, at det skal være kedeligt. Med vores bukser, der generelt har noget vidde i benene og er højtaljede, kan du lave nogle flatterende linjer, som tilføjer dit outfit et strejf af professionalisme. De højtaljede bukser kan du nemt style med en tætsiddende bluse, som du eventuelt kan tage inden i bukserne – det fremhæver din figur. Her kan du tage en smuk blazer uden over, og du er fuldstændig klar til en dag på kontoret.

Men et par sorte bukser og en top behøver ikke altid at være forbeholdt den formelle del af din garderobe. Du kan nemlig sagtens lave afslappede outfits med dine sorte bukser. Det gør du nemmest ved at parre bukserne med løsere bluser – eventuelt med fine tryk eller print. Ønsker du et mere sporty look og at hoppe med på athleisure-bølgen, kan du sammensætte dine bukser med en oversized sweatshirt. Så har du et look, som kan bruges til de fleste anledninger. De sorte bukser kan få dig til at se fantastisk ud uden større indsats. Du kan nemlig også bruge de sorte bukser til en aften ude – style dem med et par fine hæle – så kan du nemt gå fra et afslappet hverdagslook til et moderne festlook.


SÅDAN PASSER DU BEDST PÅ DINE SORTE BUKSER

Hvis du har et par sorte bukser til dame i skabet, er det nødvendigt, at du ved, hvordan du behandler og vasker dem, så de holder farven. For der er ingen, der gider gå rundt i et par sorte bukser, som er forvaskede og ser grå og slidte ud. Og passer du ikke på dem, kan farven faktisk forsvinde relativt hurtigt.


Det bedste råd, vi kan give dig, er, at du ikke bør vaske dem særlig ofte. Hvis du primært bærer dine bukser indendørs, for eksempel på kontoret eller på studiet, kan du sagtens bære dem fire-fem gange mellem vaskene. Når det kommer til selve vasken, bør du altid vende vrangen ud på bukserne – det minimerer nemlig farvetab, da du forhindrer, at bukserne kan gnide sig mod andet tøj og dermed miste farven. Her er det også altid en fordel at vaske sorte bukser i koldt vand og på et skånsomt program, da varmt vand har en tendens til at nedbryde fibre, og dermed vil tøjet falme hurtigere. Hæng også bukserne til tørre – du bør altså ikke smide dem i tørretumbleren.


Følger du disse anvisninger, vil du i længere tid have et par sorte bukser, som holder sig pæne, så du med stor glæde kan bære dem hver eneste dag og se moderigtig ud på din dag på studiet eller på arbejde.