TALL

Filter
11 produkter

11 produkter


Dametøj

Hos Venderby’s har vi en mission om at skabe tøj til kvinder med fokus på fit og komfort. Vi er inspireret af både det sporty og det klassiske look – og det allervigtigste er, at du skal føle dig godt tilpas og kunne udtrykke din stil. Du finder derfor dametøj i moderigtigt design med vores eget genkendelige Venderby’s-twist.


Shop det skønneste dametøj på udsalg

Hvem elsker ikke at shoppe lækkert tøj til en god pris? Hos Venderby’s er der altid gode tilbud på vores tøj til damer, og du kan holde øje med dem under vores udsalg. Hvem ved, måske er der netop nu en god pris på det, du lige står og mangler i garderoben? Vi opdaterer løbende siden, så derfor er det altid en god ide at kigge forbi for at se, om der skulle være kommet noget nyt. Du kan frit vælge mellem vores store udvalg af bukser, toppe, loungewear og endda vores Limited kollektioner – og vi lover, at der altid er noget godt at komme efter.


Vi prioriterer bukser, når vi skaber dametøj

Intet danner så god basis for det perfekte outfit som et lækkert par bukser. Når vi taler om tøj til kvinder, er der ingen tvivl om, at stilfulde og alsidige bukser ikke må mangle i din garderobe. Hos Venderby’s designer vi bukser, der kan bruges til alle anledninger – netop fordi de både kan dresses op og ned og ser lige så cool ud med en sweatshirt, som de ser eksklusive ud med en blazer. Vi har efterhånden flere populære modeller i vores sortiment, og fælles for dem er, at de har fokus på det gode fit – som regel lidt mere tætsiddende i taljen og med et flot fald og mere vidde forneden.


Loungewear er blevet populært tøj til damer

De sidste år er der sket noget i modebilledet, som vi er ret vilde med – loungewear i form af sweatpants, sweatshirts og hoodies er blevet mere dominerende og kan ikke bare bruges derhjemme på sofaen, men alle steder. Derfor er netop sweats også en helt essentiel del af det tøj til kvinder, vi designer hos Venderby’s. Delene fra vores loungewear-kollektion kan mikses på kryds og tværs, og du kan også sagtens bære en sweatshirt sammen med et par mere formelle bukser – eller kombinere sweatpants med en tætsiddende top. Der er faktisk ingen regler, og derfor er de bløde styles med til at skabe variation i din garderobe, samtidig med at de udgør et mere street-præget element.


Overdele i forskellige stilarter hos Venderby’s

Er du til et tætsiddende, et cropped, et baggy eller måske et formelt look? I vores udvalg af overdele finder du det hele. Vi er nok især kendt for vores lækre basistoppe med flotte detaljer som eksempelvis en åben ryg og et flot tætsiddende fit, men vores sweatshirts med VDB- eller Venderby’s-logo er også populære. Det kan også være, at du mangler en jakke til at bære uden på en anden overdel. Uanset hvad gælder det, at vi har fokus på både komfort og på at give dig muligheden for at skabe et lækkert look efter dine præferencer.


Sporty eller klassisk? Hos os kan du tone din garderobe i den retning, du ønsker. Og hvem siger, man behøver at begrænse sig? Du kan sagtens bære et street-inspireret look den ene dag og en klassisk blazer den næste. Det er helt naturligt, at vi vælger at kombinere flere stilarter, når vi shopper dametøj online – og det kan du også roligt gøre hos Venderby’s.


Denim er en sikker vinder, når du leder efter dametøj til hverdagen

Et par klassiske denim jeans går simpelthen aldrig af mode. Vi lægger vægt på denim med en godt fit i taljen og en afslappet pasform på resten af bukserne, så du altid føler dig godt tilpas og kan fremhæve din krop på den ønskede måde. Et par gode jeans er faktisk nærmest lidt magiske – med den rigtige top, blazer eller jakke kan de sagtens bruges både på job og til formelle anledninger, og med en sweatshirt eller en hoodie og et par cool sneakers har du det perfekte afslappede outfit til hverdagen.


Tall-kollektionen er til dig, der har brug for ekstra længde

Er du velsignet med et par lange, flotte ben? Så ved du nok, at det faktisk ikke altid er en fordel, når der skal købes tøj. Bukserne ser måske flotte ud på modellen på billedet, men når du får dem hjem, stumper de på en måde, du ikke lige havde tænkt dig. Det problem har vi sat os for at løse med vores Tall-kollektion. Her er tilføjet 10 cm ekstra længde i benene, og ellers er det gode fit præcis det samme, som du kender fra Venderby’s. Vi synes nemlig ikke, du behøver at købe for stort tøj, bare fordi du fra naturens side har længere ben end de fleste. Tværtimod vil vi gerne sørge for, at alle føler sig godt tilpas uanset højde og proportioner.